søndag den 11. december 2011

Julemandens knapper

En af de ting jeg husker rigtig godt fra min barndom, var at vi altid op til jul bagte småkager, og hvert år måtte disse små mundfulde til. Jeg ved ikke hvor mine forældre har ideen/opskriften fra, men jeg er glad for at de har videregivet den til mig. Det er en ganske lille kage, med et hul i, hvori der fyldes syltetøj, jeg har dog selv udvidet konceptet med at bruge M&Ms.

onsdag den 2. november 2011

Burgerboller

Vi skal holde børnefødselsdag for Nick(18), Mia(15) og Siw(13) og det skal bare være rigtig børnefødselsdag med pindemadder, hotdogs, burgere, røde sodavand, lagkage og skattejagt med slikposer, den total USUNDE....

Har bagt det hele selv, og er ganske godt tilfreds med resultatet.

Her er mine burgerboller:



Efter flere henvendelser, må jeg hellere få lagt opskriften på, så den kommer her. Det er den samme opskrift jeg brugte til pølsebrød, blot størrelse og form til forskel.

Har det jo lidt svært med opskrifter, da det oftest foregår på slum i mit køkken, men det er sådan cirka, sådan her :

ca 20 boller

4 dl lunken vand
50 g gær
salt
olie (ca en runde i skålen)
Becel (ca 2 runder i skålen)
1 dl sukker
mel (vil tro omkring 1 kg)

Hæve 20 min
Formes til boller, trykker flade og hæve yderligere 20 min
Bages ved 200 grader i ??? til de er færdige.





tirsdag den 1. november 2011

mere popcakes


Fik lavet de sidste kager færdig...

og syntes selv at de smager helt fantastisk.

mandag den 31. oktober 2011

Popcakes

Så fik jeg endelig kastet mig ud i at lave popcakes !
Det var ikke helt så ligetil som jeg havde regnet med, men det var en sjov udfordring og jeg er sikker på at øvelse gør mester, så jeg må jo bare igang igen.
Jeg lavede 2 slags, nogle græskar, i anledning af halloween og nogle med chokolade. selve kagen var dog samme portion.

Jeg lavede en portion af chokolade brownies, en portion chokolade frosting og brugte orange candy melts og callebauts mørk chokolade. til græskar brugte jeg grøn marcipan med pæresmag. og til de runde lidt hakkede mandler som drys.

Chokolade brownies
150 gram smør
3 dl. Rørsukker
4 æg
150 gram mel
1 dl. Kakao
½ tsk. Bagepulver
1 tsk. Vaniljesukker
75 gram mørk chokolade, hakket i minihakker

Varm ovnen op til 175 grader. Rør smør og sukker skummende, rør æggene i et ad gangen.
Bland mel, kakao, bagepulver, vaniljesukker og chokolade og rør det i æggemassen.
Beklæd en bageform min form er 20x20x5cm med bagepapir. Fordel dejen i bageformen. 
Bag kagen i ca. 20 minutter.

Frosting med chokolade

250 gram flormelis
25 gram kakao
75 gram smør
Ca. 2 spsk. Mælk

Bland flormelis og kakao og smuldr smørret i blandingen.
Pisk først ved lav hastighed, og tilsæt mælken lidt ad gangen.
Pisk,til frostingen er let og luftig – ca. 5 minutter

Chokolade popcakes

Chokolade brownies skal afkøles helt, derefter smuldres den til krummer. Chokolade frostingen kommes den smuldret kage og det hele æltes godt sammen, jeg brugte køkkenmaskinen.
Når det er en konsistens der minder om trøfler, trilles de til kugler eller anden form, ca 25 gram stykket, hvis de bliver for tunge, ryger de af pinden (jeg fik 40 stk ud af portionen). Kagekuglerne sættes derefter i køleskabet til de er kølet ned. ca 1 time.

Sådan gør du: 
400 g candy melts (1 pose) fås i mange farver
ca. 20 pinde
pynt

Smelt candy melts over vandbad (Candy melts smelter meget nemt ved lav temperatur i vandbad)
Dyp 1 cm af pinden i candy melts, og sæt derefter kagen på pinden.
Dyp nu hele kagen i overtrækket. Lad kagen dryppe lidt af, mens du holder den over skålen.
Pynt evt. kagen med krymmel, mens overtrækket endnu er vådt, og lad kagen tørre.

søndag den 4. september 2011

Cookies

Så er endnu en weekend gået og denne søndags bageri blev til Cookies.

Jeg købte i Torsdags ugebladet Hjemmet, alene af den grund at der var et spændende hæfte med om chokoladekager, har en svaghed for opskrifter, selvom at jeg sjældent følger dem... men altså dette hæfte MÅTTE jeg bare have til samlingen og det hele ser jo fantatisk ud. Jeg har så afprøvet opskriften på amerikanske cookies og de smager lækkert...

Her er opskriften:

American Cookies med chokolade og nødder.
175 g hvedemel
½ tsk bagepulver
½ tsk salt
100 g smør
100 g farin
50 g sukker
1 tsk vanille
1 æg
100 g nødder (jeg brugte hasselnødder)
200 g chokolade

1. smør, farin, sukker og vanille røres godt sammen
2. ægget røres i
3. Mel og bagepulver sigtes sammen
4. Mel blandes med hakket nødder og hakket chokolade
5. Mel blanding æltes i Smørblandingen
6. dejen formes til 2 tykke pølser ca 3 cm tykke
7. Hviler i køleskab i en time
8. Hver pølse skæres i 12 stykker og lægges på bageplade
9. Bages i 10 min i 180 grader varm ovn
10. De skal helst være bagt lidt i underkanten, så de er lidt seje indeni.

Jeg fik også bagt efter en gammel opskrift...


Cookies med M&Ms.

125 g smør
2 æg
275 g sukker
300 g mel
2 tsk vanille
1 tsk bagepulver
ca 200 g mini M&Ms

1. Smør, sukker, æg og vanille røres sammen
2. Mel og bagepulver sigtes sammen
3. Melet røres i smørcremen
4. M&Ms blandes i
5. Dejen sættes på bageplade med bagepapir med skeer
6. Der bliver ca 24 stk
7. Bages i 10-15 min ved 180 grader.



mandag den 29. august 2011

Weekendens bagerier

Weekenden stod i Karamellens tegn... 

 
                                 Karamel cupcakes med karamel frosting.

Karamel brownies med hasselnødder.

fredag den 26. august 2011

Blommemarmelade

I dag havde jeg min datter med på arbejde og da hun ikke lige vidste hvad hun skulle tage sig til, sendte jeg hende hen til vores blommetræ for at høste de mest fantastiske blommer.
Det blev til 3 kg.

Her til aften har vi så sammen lavet marmelade og det smager skønt.... uhmmm

lørdag den 23. juli 2011

Sommer fødselsdagskage

I dag har Siw fødselsdag, hun fylder 13 år. Tillykke til min dejlige datter...
Min bonusdatter Mia fylder 15 år, om præcis en uge og i dag fejrer vi så dem begge...

Jeg har bagt en sommer lagkage, med fraglite bunde, chokolade, jordbærskum og friske frugter.

Vi har også lavet 50 cupcakes, 3 forskellige slags.
Choko cupcakes
Jordbær cupcakes
banan cupcakes

lørdag den 2. juli 2011

Mini cupcakes

Så har vi vejfest i aften, det er vores første vejfest siden vi flyttede ind sidste år, så det er lidt spændende og bliver hyggeligt at samles med alle naboerne, som jo har taget rigtig godt imod os.
Pigerne og jeg har i den anledning lavet lidt lækkert til kaffen.

CHOKO CUP CAKES med CHOKO FROSTING

100 g hvedemel
25 g kakao
150 g sukker
1 tsk vanille
1½ tsk bagepulver
50 g blødt smør
1 1/4 dl skummetmælk
1 æg
mini cupcake forme (24 stk)

1. Mel, Kakao, sukker, vanille, bagepulver blandes
2. Smuldr smørret i melblandingen
3. Tilsæt halvdelen af mælken og rør dejen jævn
4. pisk resten af mælken sammen med æg og rør det i dejen
5. Fordel dejen i formene og bag i 175 grader i 20-25 min.

FROSTING
250 g flormelis
25 g kakao
75 g smør
ca 2 spsk mælk

1. Bland flormelis og kakao
2. smuldr smørret i 
3. pisk ved lav hastighed mens mælken tilsættes
4. Pisk mindst 5 minutter, til det er let og luftigt
5. fordel på kagerne, når disse er helt afkølet. 

VANILLE CUPCAKES med JORDBÆR FROSTING

125 g hvedemel
150 g sukker
1 spsk vanillesukker
1½ tsk bagepulver
50 g smør
125 ml mælk
1 æg

1. Mel, sukker, vanille, bagepulver blandes
2. Smuldr smørret i melblandingen
3. Tilsæt halvdelen af mælken og rør dejen jævn
4. pisk resten af mælken sammen med æg og rør det i dejen
5. Fordel dejen i formene og bag i 175 grader i 20-25 min.

JORDBÆR FROSTING
250 g flormelis med jordbærsmag (fås i kvickly)
125 g flormelis
2 tsk vanilleessens
110 g smør
ca 3 spsk mælk

1. Begge flormelis, vanille og smør smuldres sammen
2. mælk tilsættes lidt af gangen, mens der piskes ved lav hastighed
3. pisk mindst 5 min, let og luftig.


søndag den 26. juni 2011

Bryllupskagen

Så blev det endelig tid til at min lillebror skulle giftes med den skønne Sarah, og jeg havde lovet at lave kagen til deres reception som min gave til dem. Må indrømme at jeg nåede at fortryde flere gange og var virkelig nervøs for om jeg nu kunne lave en kage til 150 personer og som både smagte og så godt ud.

Men det lykkedes og da den endelig stod på bordet, kunne jeg endelig slappe af og nyde resten af dagen.



Til at overtrække kagen og lave blomster pynt, har jeg brugt fondant, det er egentlig rimelig simpelt at lave og kan sagtens gøres flere dage i forvejen, blot det opbevares i lufttæt pose.

FONDANT (portion svarer til den midterste kage)

1½ æggehvide
2 store spsk flydende glukose
750 g flormelis
1 lille tsk tylosepulver
evt smagsessens (10 dråber)

1. Bland æggehvide og glukose let sammen
2. tilsæt evt smagsessens
3. Bland flormelis i lidt ad gangen
4. Når det begynder at blive til en "dej", tages det ud på bordet og æltes til det ikke klistre
5. Til sidst æltes tylosepulver i, dette er vigtigt, ellers er fondanten ikke til at rulle ud og arbejde med
6. opbevares i lufttæt pose eller beholder holdbar ca 1 måned (3 måneder i fryser)



Kagen var lagt sammen således:


hvid bund
mørk chokolade creme
hvid bund
jordbærmousse
chokolade bund

søndag den 19. juni 2011

Sommerens første Rabarbertærte

Rababertærte med Rababer fra haven uhmm...


Det er ganske fantastisk, rabarberne i haven er de eneste som har overlevet at være i haven på trods af at de har været flyttet 3 gange indenfor det første år vi har haft huset. Glæder mig allerede til der kommer endnu flere til næste år.