søndag den 26. juni 2011

Bryllupskagen

Så blev det endelig tid til at min lillebror skulle giftes med den skønne Sarah, og jeg havde lovet at lave kagen til deres reception som min gave til dem. Må indrømme at jeg nåede at fortryde flere gange og var virkelig nervøs for om jeg nu kunne lave en kage til 150 personer og som både smagte og så godt ud.

Men det lykkedes og da den endelig stod på bordet, kunne jeg endelig slappe af og nyde resten af dagen.



Til at overtrække kagen og lave blomster pynt, har jeg brugt fondant, det er egentlig rimelig simpelt at lave og kan sagtens gøres flere dage i forvejen, blot det opbevares i lufttæt pose.

FONDANT (portion svarer til den midterste kage)

1½ æggehvide
2 store spsk flydende glukose
750 g flormelis
1 lille tsk tylosepulver
evt smagsessens (10 dråber)

1. Bland æggehvide og glukose let sammen
2. tilsæt evt smagsessens
3. Bland flormelis i lidt ad gangen
4. Når det begynder at blive til en "dej", tages det ud på bordet og æltes til det ikke klistre
5. Til sidst æltes tylosepulver i, dette er vigtigt, ellers er fondanten ikke til at rulle ud og arbejde med
6. opbevares i lufttæt pose eller beholder holdbar ca 1 måned (3 måneder i fryser)



Kagen var lagt sammen således:


hvid bund
mørk chokolade creme
hvid bund
jordbærmousse
chokolade bund

søndag den 19. juni 2011

Sommerens første Rabarbertærte

Rababertærte med Rababer fra haven uhmm...


Det er ganske fantastisk, rabarberne i haven er de eneste som har overlevet at være i haven på trods af at de har været flyttet 3 gange indenfor det første år vi har haft huset. Glæder mig allerede til der kommer endnu flere til næste år.