søndag den 25. december 2016

Jule popcakes


Juletræ-popcakes
 
35 stk
 
Chokolade brownies:
150 gram smør
3 dl. Rørsukker
4 æg
150 gram mel
1 dl. Kakao
½ tsk. Bagepulver
1 tsk. Vaniljesukker
75 gram mørk chokolade, hakket i minihakker
 
  • Rør smør og sukker skummende
  • Rør æggene i et ad gangen.
  • Bland mel, kakao, bagepulver, vaniljesukker og chokolade og rør det i æggemassen.
  • Beklæd en bageform min form er 20x20x5cm med bagepapir. Fordel dejen i bageformen. 
  • Bag kagen i ca. 20 minutter ved 175 grader.
Frosting med chokolade:
 
250 gram flormelis
25 gram kakao
75 gram smør
Ca. 2 spsk. Mælk
 
  • Bland flormelis og kakao og smuldr smørret i blandingen.
  • Pisk først ved lav hastighed, tilsæt mælken lidt ad gangen.
  • Pisk,til frostingen er let og luftig – ca. 5 minutter
Juletræs-popcakes:
 
  • Chokolade brownies skal afkøles helt, derefter smuldres den til krummer. 
  • Chokolade frostingen kommes i den smuldret kage og det hele æltes godt sammen, (jeg brugte køkkenmaskinen) til en konsistens der minder om trøfler
  • Massen bredes ud på bordet i ca 1 cm, udstikkes med juletræsform. 
  • sættes i køleskab til de er kølet ned, ca. 1 time.
 
Sådan gør du: 
400 g hvid chokolade
grøn gelefarve
evt. olie
ca. 35 ispinde
pynt
 
Smelt chokoladen over vandbad, farve røres i 
Dyp 1 cm af pinden i chokoladen, og sæt derefter kagen på pinden.
Sættes i køleskab igen.  
når kagen har "sat sig" på pinden, overtrækkes hele kagen med chokolade.
Lad kagen dryppe lidt af, mens du holder den over skålen.
Pynt evt. kagen med krymmel, mens overtrækket endnu er vådt, og lad kagen tørre.
 
 


"Take on me"


Kage til fødselsdag



Kagen er lavet med en mørk bund, hindbærmousse og en lys bund. Smurt op med chokolade smørcreme og overtrukket med sort marcipan og pyntet med sukkerprint.

Lys bund:
5 æg
450 g sukker
75 g smør
3/4 dl mælk
375 g mel
4 tsk bagepulver
5 tsk vanillepulver

Mørk bund:
5 æg
450 g sukker
75 g smør
3/4 dl mælk
375 g mel
4 tsk bagepulver
2 tsk vanille
40 g kakao

  • Fremgangsmåden er samme for begge kager.
  • æg og sukker piskes godt til det er hvidt og luftigt
  • smør smeltes og røres i sammen med mælken
  • mel, bagepulver, vanille (og kakao) sigtes sammen og vendes i dejen
  • Hældes i en form der er ca 25x35 cm
  • Bages ca 20 min ved 200 grader.

Kagerne køles helt af (bages evt dagen før) De skæres til.

Jeg laver en form af pap, til at holde rundt om kagen, så moussen ikke løber ud.

Hindbærmousse:
7 blade husblas
500 g hindbær
8 spsk. flormelis
Korn fra en vaniljestang
2 spsk. citronsaft
5 dl piskefløde
250 g græsk yoghurt
1 spsk. vanillepulver
 
  • Læg husblas i koldt vand ca. 10 minutter.
  • Kom hindbær, flormelis, korn fra en vaniljestang og citronsaft i en gryde. Giv det et lille opkog. 
  • Kør med stavblender til en ensartet pure. Varm den ved svag varme i et par minutter.
  • Vrid den udblødte husblas fri for vand, og opløs den i puréen. Bland det godt sammen.
  • Lad puréen afkøle.
  • Pisk fløden til skum.
  • Tilsæt græsk yoghurt og vanille til fløden og pisk godt.
  • Tilsæt den afkølede hindbærpuré, og vend det godt sammen

Læg kagen samme og lad det sætte sig, mindst 3 timer, gerne til næste dag.


 
Kagen er smurt op med chokolade smørcreme:
1½ dl vand
300 g sukker
2 æggeblommer
375 g smør
1½ spsk vanillepulver
200 g mørk chokolade
100 g lys chokolade
 
  • Tag smørret ud af køleskab.
  • Kom sukker og vand i en gryde og kog indtil sukkeret er smeltet helt
  • Køl af til ca 45 grader
  • Hak chokolade og tilsæt til sukkerlagen , så den smelter og bliver til en tyk creme. hæld det i en røreskål og køl af til ca 25 grader
  • Hæld smør og æggeblommer i skålen og pisk det hele op til en luftig og ensartet creme. ca 5 min, der skal ske et tydeligt skift i cremen.

Kagen smøres op og stilles koldt min 1 time

Pynt kagen så det passer til anledningen

Jeg har fået flere opfordringer på at få lagt opskrifter op på mine kager og må sige at jeg er lidt bagud i processen, men har en plan pm at det nok skal lykkes før eller siden.
Mest af alt bruger jeg selv bloggen til at gemme mine bedste opskrifter, så jeg selv ved hvor de skal findes. Men det er da en fornøjelse, når de også samtidig bliver til gavn for andre. Så god fornøjelse derude, som man ville have sagt i tv's store bagedyst : KLAR, PARAT, BAG