mandag den 28. oktober 2013

Franske snegle

FRANSKE SNEGLE, næsten som bagerens... uhm det vækker barndomsminder :)

1 rulle butterdej
75 gr blødt smør
50 gr sukker
2 spsk stødt kanel
ekstra sukker til udrulning

  • Rør smør, sukker og kanel sammen.
  • Rul butterdejspladen ud og fordel kanelsmørret herpå.
  • Rul dejen sammen på den korte led og skær  rullen i ca. 15 små snegle med en skarp kniv.
  • Drys sukker ud på køkkenbordet.
  • Læg én snegl af gangen i sukkeret og vend den et par gange mens den trykkes let flad.
  • Rul den tyndt ud med en kagerulle, til den bliver stor og flad (den trækker sig let sammen igen under bagningen). Sørg for at vende sneglen en gang under udrulningen, så der kommer sukker på begge sider.
  • Læg sneglene på bageplader
  • Bag ved 200 grader i 10-12 minutter, til de er gyldne og let karamelliserede. Hold øje med dem, så sukkeret ikke pludselig brænder på.
  • Lad sneglene køle på ovnristen og pynt evt. de kolde snegle med glasur, eller spis dem som de er.

søndag den 13. oktober 2013

DÅBSKAGE 2

 Kagen er lavet på lagkagebunde i forskellige farver og lagt sammen med en chokolade mousse.

 
Da min bror er vild med Barbapapa, skulle kagen til hans datters barnedåb selvfølgelig være lidt speciel og derfor kom jeg på denne ide. Han blev rigtig glad for den, og jeg var selv tilfreds med resultatet.
 
 
 
Jeg var meget spændt på om snittet ville være pænt og se ud som jeg gerne ville have det, i de fine farver, men det lykkedes rigtig godt.
 


DÅBSKAGE 1

 
Dåbskager til min skønne nieces barnedåb. Jeg havde lavet mini cupcakes med vanille og pyntet med jordbærfrosting, sat op på et stativ. På toppen en kæmpe Cupcake, lavet med kærnemælk.