fredag den 29. marts 2013

CITRON-TÆRTE med KOKOS

 
Citrontærte med kokos Passer til en form på ca. 25x35 cm

Dej:
250 g mel
100 g kokos
150 g flormelis
250 g koldt smør
1 spsk koldt vand

Citron-kokos creme:
4 store æg (stuetemperatur)
300 g sukker
1 1/4 dl citronssaft
Skallen af en usprøjtet citron
½ dl kokosmælk (jeg blendede dåsens indhold inden jeg målte af)
½ dl mel

Bland mel, kokos og flormelis sammen i en skål. Skær det kolde smør i små firkanter og smuldr de tørre ingredienser sammen med smørret. Saml dejen hurtigt med vand. Rul den ud i ca. ½ cm tykkelse og læg den i form med bagepapir. Bag tærtebunden i 12-15 min ved 190 C.

Pisk æg og sukker sammen til det er lyst og luftigt. Vend citronsaft, citronskal og kokosmælk i æggemassen og sigt til sidst melet i. Vend forsigtigt til blandingen er ensartet.

Hæld citroncremen i den bagte og afkølede tærtebund og bag tærten ved 175 C til fyldet føles fast, ca 30 minutter.

Afkøl tærten før du skærer den ud. Drys med flormelis inden servering.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar