tirsdag den 10. februar 2015

Hindbærmousse/Lakrids kage

Hindbærmousse/Lakrids kage

Tak for inspirationen Madelaine, jeg er fuldstændig vild med denne dessert kage, så den er allerede prøvet flere gange, nu bliver jeg også nød til at dele den.
Opskriften er oprindelig fra http://www.madsymfonien.dk/kage-med-hindbaermousse-og-lakridsgele/


Opskrift (ca. 8 personer)

Kiksebund
225 g Digestive kiks
90 g smør
4 tsk. Fint Lakrids Pulver

Hindbærmousse
4 blade husblas
300 g hindbær
5 spsk. flormelis
Korn fra en vaniljestang
1 spsk. citronsaft
2½ dl piskefløde
125 g græsk yoghurt

Lakridsgelé
3 blade husblas
75 g Sød Lakrids Sirup
50 g vand

Pynt
Lakrids granulat

  • Kom Digestive kiks i en frysepose, og knus dem til fine krummer ved at bruge en kagerulle eller kom kiksene i en foodprocessor.
  • Smelt smørret i en gryde. Tilsæt kiksekrummer og lakridspulver til smørret, og rør det godt sammen.
  • Fordel massen i en justerbar kagering (diameter: 16 cm, højde: 10 cm) – husk at fore kageringen med kagefolie/konditorplast inden fyldning. Sørg for, at kiksemassen bliver trykket godt sammen i et jævnt lag. Stil kiksebunden i køleskabet i ca. 30 minutter.
  • Læg husblas i koldt vand ca. 10 minutter. Kom friske eller frosne hindbær, flormelis, korn fra en vaniljestang og citronsaft i en gryde. Giv det et lille opkog. Pres hindbærmassen gennem en si, så man får en puré uden hindbærkerner. Hæld puréen tilbage i gryden, og varm den ved svag varme i et par minutter. Vrid den udblødte husblas fri for vand, og opløs den i puréen. Bland det godt sammen. Lad puréen afkøle.
  • Pisk fløden til skum. Tilsæt græsk yoghurt og pisk godt. Tilsæt den afkølede hindbærpuré, og bland det godt sammen. Smag til, og tilsæt eventuelt mere flormelis. Fordel herefter hindbærmoussen på den kolde kiksebund. Stil kagen i fryseren i ca. 1 time, så moussen kan stivne.
  • Forbered lakridsgeléen. Læg husblas i koldt vand ca. 10 minutter. Kom lakridssirup og vand i en gryde, og varm det ved svag varme i 3-5 minutter. Vrid den udblødte husblas fri for vand, og bland det godt sammen med lakridssiruppen. Lad det køle helt af. Find kagen frem fra fryseren, og fordel lakridsgeléen oven på hindbærmoussen. Stil kagen tilbage i fryseren i ca. 1 time. Pynt kagen med knuste lakridsdrops inden servering.
  • Kagen kan sagtens laves dagen før, den skal serveres. Kagen er også fryseegnet.

3 kommentarer:

  1. Hej Rikke
    Sikke en fin kage du har lavet. Dejligt, at du kunne bruge min opskrift! Det kunne være super fint, hvis du vil linke til der, hvor opskriften er kopieret fra - nemlig min blog. Linket finder du her http://www.madsymfonien.dk/kage-med-hindbaermousse-og-lakridsgele/
    Mvh. Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Helle, Tusind tak for din henvendelse, jeg har fået opskriften fra en bekendt, så var ikke klar over at det var din, undskyld og selvfølgelig vil jeg nævne at den oprindelig er din. Tak. Og ja den er virkelig god.
      mvh Rikke

      Slet
  2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet